Tandpine
Har du nogensinde haft så ondt i tænderne, at du ville gøre alt for at slippe for pinen, så har du højst sandsynligt oplevet en tandpine. Smerten rammer en pludseligt, og kan næsten gøre én ude af stand til at foretage sig andet end at klynke. Smerten virker særligt stærk, da den er lokaliseret i et meget følsomt område på kroppen. Derudover er tænderne, og munden i det hele taget, et område vi konstant benytter. Derfor bliver det også konstant berørt når man har smerter, hvilket ikke ligefrem gør det nemmere for smerterne at forsvinde.
Mange mennesker har i tidens løb døjet med tandpine. Men selvom man skulle tænke, at den slags aldrig rammer en, så sker det faktisk for mange mennesker. Det skyldes ofte at folk ikke er gode nok til at holde en rimelig tandhygiejne. Der er simpelthen for mange dage hvor tandbørsten ikke kommer i brug.
Grunden til tandpine
Tandpine stammer oftest fra en tandlidelse, altså et hul eller anden defekt på tandsættet. Det kan skyldes mange forskellige lidelser heriblandt: hul i tanden, tandrodsbetændelse, tandkødsbetændelse, paradontose, tandbyld eller fremkomsten af en ny tand. Men en tandpine kan også stamme fra andre områder i mundregionen. Det er derfor altid en god idé at benytte egen tandlæge, hvis man har en tandpine. Det kan nemlig være et symptom på et større og mere alvorligt problem.

Når tandlægen har stillet diagnosen, så vil en længerevarende behandling ofte tage sin start. Skyldes din tandpine eksempelvis paradontose, så er behandlingen mere omfangsrig og kompliceret end hvis din tandpine skyldes et almindeligt hul i tanden.
Tandpine råd
Vil du sikre dig helt mod tandpine, så er det bedste råd stadig de gode gamle tandlægeråd. Altså at forebygge problemerne før de udvikler sig og bliver så alvorlige, at de kræver seriøs behandling. Det kan eksempelvis være at huske at børste tænder to gange om dagen hver dag. Det også vigtigt at undgå at spise for meget slik, særligt produkter der er meget dårlige for tænderne, som bolsjer og karameller. Derudover er det særligt vigtigt at undgå at drikke for meget sodavand, da sodavand oftest er en af de største syndere i fremkomsten af huller.